I Danmark er der fire regnskabsklasser: A, B, C og D. De bestemmer, hvilke krav din virksomhed skal opfylde i forbindelse med årsrapporten. Her får du et hurtigt og klart overblik, så du ved, hvad der gælder for dig.
Hvorfor er regnskabsklasser vigtige?
Din regnskabsklasse afgør:
- Hvilke krav du har til årsrapporten
- Om du skal have revision
- Om du skal lave ledelsesberetning og nøgletal
- Hvilke noter og oplysninger du skal give
De fire regnskabsklasser kort fortalt
| Klasse | Virksomhedstype | Eksempler | Krav |
|---|---|---|---|
| A | Mindste virksomheder | Enkeltmandsvirksomheder, I/S | Ingen krav om offentlig årsrapport |
| B | Mindre selskaber | ApS, A/S | Årsrapport med noter, ingen krav om ledelsesberetning |
| C | Mellemstore og store selskaber | Større ApS, A/S, koncerner | Ledelsesberetning, pengestrømsopgørelse, revision |
| D | Børsnoterede/statsejede selskaber | Store koncerner, offentlige selskaber | Fuldt koncernregnskab, ESG-rapportering (CSRD) |
Størrelsesgrænser (2025)
For at afgøre klasse B/C, bruges disse grænser (to ud af tre skal være opfyldt i to år i træk):
- Nettoomsætning: 89 mio. kr.
- Balancesum: 44 mio. kr.
- Gns. antal ansatte: 50
Er du under disse grænser, er du typisk i klasse B. Over = klasse C.
Hvordan finder jeg min regnskabsklasse?
Start med at kigge på:
- Virksomhedsform (ApS, enkeltmandsvirksomhed osv.)
- Seneste årsregnskabstal
- Om du er under eller over størrelsesgrænserne
Skift mellem klasser
Din klasse kan ændre sig, hvis du vokser eller skrumper. Derfor skal du tjekke det årligt, og reagere i tide, hvis kravene ændrer sig.
Vil du slippe for usikkerhed?
Hos Yearly hjælper vi dig med at finde din regnskabsklasse og levere det korrekte regnskab uden stress.
Bestil dit årsregnskab her – vi klarer det tekniske.
